Forårsturen til Glud Museum og Glud kirke.

Lørdag den 4. maj 2013 var der arrangeret forårstur til Glud Museum og Glud kirke. Om det var det endeligt fremkomne forårsvejr der gjorde, at fremmødet blev meget beskedent, ved jeg ikke. Men vi der var der, fik da en ganske hyggelig eftermiddag ud af det. At vi havde valgt at se på to ting på en gang var måske en fejl, da vi led lidt af tidspres. Men så har vi lært det.

Første stop var Glud Museum. Et frilandsmuseum startet på privat initiativ i 1912 af Søren Knudsen, den lokale malermester i Glud. Om han var gal eller genial kan være svært at bestemme. Måske lidt af hvert. Når man går rundt i hans hjem - Hildesheim - på museet, synes jeg man kan fornemme, at der har været lidt af hvert i ham. Men en initiativrig herre har han været.

Museet starte op med stuehuset til Rasmus Thomesøns gård fra 1662. Søren Knudsen havde erfaret, at gården skulle rives ned, og han mente det var et tab for eftertiden, at disse gamle bygninger bare forsvandt. Han fik derfor stuehuset taget ned, sten for sten, og genopført på hans egen jord, umiddelbart i forbindelse med hans eget hjem. Det blev til yderligere 7 bygninger Søren fik flyttet til museet indtil sin død i 1955. Efter hans død er der så kommet 8 bygninger mere til, hvoraf den ene er en firelænget gård (Badensminde - fra 1811). Så der er alt fra husmanden til storbondens huse at gå på opdagelse i.

 

 

Et fiskerhus fra Bjørnsknude og en herregårdssmedje er et par af de andre bygninger der er at finde på museet. Så der nok at gå på opdagelse i.

Udover selve frilandsmuseet, er der også en større udstillingshal, der rummer alt fra landbrugsmaskiner til påklædningsdukker.

Se flere billeder i billedgalleriet her.

Et kik på indgangen til Rasmus Thomesøns stuehus fra 1662

 

 
 

Næste stop var så Glud Kirke, nogle få hundrede meter derfra.

Kirken, der er opført omkring 1200, adskiller sig fra det vi normalt ser, ved at mangle et tårn. Man har i stedet for et klokkestabel sydøst for kirken, hvori kirkeklokken fra 1578 - støbt i Lübeck - hænger. Ifølge kilder, og spor i murværket har kirken dog på et tidspunkt haft et rigtigt kirketårn mod vest.

Når man kommer indenfor, ser man mange steder, at kirken har tilhørt Glud familien, som byen også har fået navn fra. Familien har været en fremtrædende præste- og godsejerslægt. De har blandt andet i fem led, fra 1583 til 1780 været præster i Glud og Hjarnø kirker. Der er opsat 3 epitafier over Glud-slægten rundt i kirken. Kirken var i Glud-familiens eje i en meget lang periode. I 1693 overdrog ejeren af Jensgaard (sognets hovedgård) Jørgen Arenfeldt Hjarnø og Glud kirker til sognepræsten Niels Sørensen Glud og slægten beholdt dem helt frem til 1961, hvorefter den overgik til menigheden (staten). Kirken var altså i Glud-familiens eje i 268 år - Dette stemmer ikke helt overens med den folder vi fik udleveret.

Altertavlen er udført i 1654 af Peder Jensen Kolding, og prædikestolen fra 1637 er formodentlig skåret af samme. At det er Peder Jensen Kolding der har udført de to arbejder i kirken, skyldes måske at hans datter var gift med ejeren af Jensgaard. Begge dele er for nyligt blevet restaureret, og fremstår virkelig smukt.

Hele kirken har været igennem en større istandsættelse og renovering i perioden 2006-2008, så alt ser så fint ud. Selvfølgelig med al mulig hensyntagen til bedst mulig bevaring at det historiske.

Se flere billeder og forklaringer i billedgalleriet her.

 

 
   

Døbefonten fra Glud kirke fra 1702 - Selve dåbsfadet kan dateres til ca. 1575.