Medlemsaften d. 19. april 2012 i Vejle Museums lokaler.

Selv om fremmødet ikke var så stort, havde vi en rigtig hyggelig aften på museet. Samtidig kunne vi konstatere, at museets alarmer absolut kan give lyd fra sig. Men det blev løst, og det er jo rart at vide, at der bliver passet godt tingene derinde.

Der var mange ting at kikke på, da vore amatørarkæologer havde taget godt med sager med, så der var rigeligt for Charlotta og Peder fra Vejle Museum at tage fat på.

 

 
 

Charlotta sidder med Klaus' nyfundne hjortetaksøkse, mens Niels Nielsen er gået på opdagelse i Guddi og og hendes barnebarns fund.

 

Klaus Lindstrøm havde - som altid - store mængder fund med. Rigtig mange af hans egne, og hans fødselsdagsgave til sig selv på 40 års dagen. En imponerende glatsleben økse.

 

Også Guddi og hendes barnebarn havde medbragt mange fine fund. Dejligt at se at et så ungt menneske "gider" tilbringe en aften med diverse oldtidsfund - både på den ene og den anden måde :o)   Men det tyder på, vi måske ikke er en helt uddøende race.

Niels Nielsen havde bogstavelig talt bilen fuld af oldsager. Forsamlingen måtte med ud på parkeringspladsen for at se en større medbragt sten. Det var en af mange sten Niels har samlet gennem årene og er formodentlig en offersten.

Let fordybning på den ene side og en mere markant fordybning på den anden. Formodentlig et fragment af en større sten, men alligevel så stor, at den måtte blive i bilen.

 
  Derudover havde Niels taget en opgave med til os. En rigtig Piet van Deurs - "Hvad er det?" opgave, der blev sendt rundt. Der kom mange gode bud. Spændende fra et søpindsvin der har glemt at få pletter, til et stoppeæg (I ved, sådan en man bruger når man stopper strømper - det bruges jo ret meget nu om dage.) Men vi kom trods alt rimelig hurtig frem til det rigtige svar, nemlig glattesten. Tidligere tiders svar på dampstrygejernet. Og jo, dampstrygejern, da der ofte blev brugt vand i forbindelse med anvendelsen af stenen.

Hvis du vil vide mere om glattesten, kan du læse det HER

 

 
 

"Hvad er det" opgaven på tallerkenen.